Flyt konferencen til Miami

grahampartners logoAlt er meget større i USA, bortset fra priserne. Solskinsstaten Florida er blevet en overkommelig mulighed for danske virksomheders konferencer, kick offs eller events for kunder og medarbejdere.

– Når jeg foreslår vores kunder at holde deres event i Miami, griner de først. Når de så hører priserne, bliver de stille. Det er overraskende nemt og billigt at give sine kunder og deltagere en oplevelse for livet, siger Jane Graham fra eventbureauet Graham & Partners, der har hovedkontor i Hillerød.

For nylig åbnede Graham & Partners et kontor i Miami i USA, først og fremmest for at kunne tilbyde sine danske og europæiske kunder en unik mulighed for at lave enestående events, kundearrangementer og konferencer i den amerikanske solskinsstat Florida.

– Som Henry Ford sagde: ”Hvis jeg havde spurgt folk om hvad de ønskede, ville de have sagt hurtigere heste.” Det er derfor, det kan svare sig at give andre ansvaret for sine events. Fordi vi har andre baggrunde og erfaringer at trække på, og fordi vi følger med i de trends, der er i markedet, siger Jane Graham.
– Miami i Florida er slet ikke en mulighed, der eksisterer i vores kunders bevidsthed. Men når jeg forklarer det for dem, giver det faktisk masser af mening. Alle er klar over, at København og Danmark har et af verdens højeste omkostningsniveauer – især når det gælder hotel- og restaurationsbranchen – og de fleste har også hørt at flybilletter er så billige som aldrig før. Derfor er USA blevet interessant som lokation for virksomhedernes events, forklarer Jane Graham.

Planlægger man sin konference, kick off eller virksomhedsdage i god tid kan det faktisk lade sig gøre at afholde en 3- 5-dages konference i Miami for billige penge.

– Det er også nemt. Der er direkte flyforbindelse, og turen tager kun ni timer. Vi har erfaringen og kontakterne og står for hele arrangementet, lige fra planlægning og design af program til gæsterne møder i lufthavnen og til de er hjemme igen. Vi er med hele vejen, siger Jane Graham.

Graham & Partners har aftaler med en række eksklusive hotelkæder og konferenceudbydere langs atlanterhavskysten ved Miami, der har mange års tradition for uovertruffen service og flotte faciliteter.
– Når vores kunder tager til Miami, så får deres gæster en uforglemmelig og ekstraordinær oplevelse for livet. Det er en beskeden investering, der kan vise sig at komme tilbage mange gange, siger Jane Graham.

—-

Graham & Partners har specialiseret sig som et eventbureau, der påtager sig alle opgaver i forbindelse ved virksomheders events, konferencer, fester samt kunde- og medarbejderarrangementer. Med baggrund i international corporate business fokuserer Graham & Partners især på at hjælpe virksomheder med strategisk event-management, der sikrer return of investment og et stærkere brand.
– Event management er en vigtig ledelsesdiciplin på linje med andre tiltag i virksomhedens branding og markedsføring, både eksternt og internt. Som eksperter sikrer vi at alle detaljer spiller sammen med virksomhedens kultur og værdier, så det giver værdi både før, under og efter eventen, siger Jane Graham.
Graham & Partners benchmarker alle events efter evaluering med kunderne. Sidste score var på 99,6 ud af 100.