Endelig et tagvindue i anderledes design

”Louvre – Det Franske Tagvindue” med slanke, klassiske profiler i smedejern fuldender æstetikken på både gamle og nye bygninger. Den nye model Louvre – Heritage – anvendes ofte til historiske ejendomme, men henvender sig med sit diskrete retrodesign også til eksklusivt nybyggeri og renovering.

Mange tage er skæmmet af tagvinduer som er dimensioneret forkert, eller som ikke passer stilmæssigt og skæmmer ejendommens arkitektur. Det skyldes ofte manglende valgmuligheder.

Det typiske tagvindue i Danmark er udviklet med helt andre materialer og anden æstetik end de oprindelige diskrete tagvinduer til gamle tage. Heller ikke til eksklusivt nybyggeri er der mange alternativer. Ofte virker tagvinduerne som en ”kasse” på taget, i stedet for at falde naturligt ind som en del af tagfladen.

Louvre smedejernstagvinduet er det første af sin slags der bryder med det kendte udseende. Vinduet er holdt helt i det oprindelige, gamle materiale og med energiruder og isoleret ramme.

”Da vi begyndte at forhandle tagvinduer af støbejern, skyldtes det at jeg undrede mig over det meget begrænsede udvalg af tagvinduer i Danmark. I andre lande kunne jeg se en helt anden æstetik, hvor man tog hensyn til bygningen, taget og ikke mindst tagbelægningen,” fortæller Erik Johansen fra Saxo Solution.

Arkitekter har taget godt imod Louvres tidløse design
Louvre – Det Franske Tagvindue, er designet i oprindelig stil, med stor respekt for det 19. århundredes stilretning, og det anvendes af internationale tegnestuer til historiske bygningsværker og eksklusivt nybyggeri.

”Vi har haft stor succes med Louvre Classic til gamle, klassiske bygninger og tagvinduet er godkendt af Kulturstyrelsen til anvendelse i skifertage på fredede ejendomme. Men arkitekter og tegnestuer har også taget godt imod Louvre-vinduet til moderne nybygninger. De slanke profiler i smedejern gør sig godt i et tidløst design, også fordi de kan nedsænkes, så de ligger i niveau med tagbelægningen, siger Erik Johansen.

Flere muligheder med Louvre Heritage
Flere kunder og tegnestuer har haft et ønske om et vindue, der var en smule hævet over tagbelægningen, som det kendes fra de oprindelige gamle støbejernsvinduer på tegltage.

”Derfor har vi nu lanceret Louvre Heritage som har en mere synlig overramme. Louvre Heritage kan også leveres med buet overkarm, sprosser og i flere dimensioner, så man kan give taget det helt rigtige udtryk.” siger Erik Johansen.

Moderne vinduer med oprindeligt udtryk
Både Louvre Classic og Louvre Heritage gengiver ejendommens oprindelige, gamle udtryk såvel udefra som indefra, men er samtidig et moderne vindue, som opfylder nutidens krav til isolering og komfort.

Louvre tagvinduerne er lidt dyrere end de gængse tagvinduer på markedet, men med en unik holdbarhed og en æstetik, som er et længe ventet alternativ.

For mere information kontakt:
Erik Johansen, indehaver
tlf. 40 59 52 86
mail ej@saxosolution.dk
www.saxosolution.dk

saxo-import

Saxo Solution forhandler eksklusive materialer til bygningens klimaskærm.Tagvinduer samt naturskifer til tag og facade.
Louvre Heritage 1Louvre Heritage 2SAMSUNG DIGITAL CAMERA